Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Vesterlandsskolen
Mobil menu

Trafikpolitik

Overordnede formål

Skolens trafikpolitik har følgende overordnede formål:

  • at præge børn og voksnes trafikadfærd på vej til og fra skole samt i forbindelse med ekskursioner i skoleregi, så ulykker forebygges og børnene tillærer sig gode vaner og på sigt bliver kompetente og ansvarlige trafikanter.
  • at præge kommunens tilrettelæggelse af trafikafviklingen omkring skolen så børn og voksne sikres en god og sikker skolevej.

Skolens trafikpolitik tager afsæt i anbefalinger fra Rådet for Sikker Trafik. 
Se sikkertrafik.dk

Vi arbejder med trafik på Vesterlandsskolen fordi:

  • Vi vil arbejde for, at alle elever får gode forudsætninger og muligheder for at færdes sikkert i trafikken.
  • Vi vil medvirke til at forebygge og undgå trafikulykker på skolevejen, samt ved arrangementer og ekskursioner i skolens regi.
  • Vi arbejder ud fra en forventning om, at voksne trafikanter er rollemodeller for børn og unge.
  • Derfor vil skolen arbejde for, at forældre og ansatte lever op til denne rolle - søge at inddrage alle relevante parter omkring trafiksikkerhed - elever, lærere, forældre, lokalområdet og lokale myndigheder samt Rådet for Sikker Trafik.

Anbefalinger

Anbefalinger omkring færdsel til og fra skole for børn, forældre og medarbejdere

  • Vi appellerer til, at forældre overholder fartgrænsen.
  • Vi anbefaler, at forældre følger retningslinjer fra Rådet for Sikker Trafik for hvornår, det er sikkert at lade børn cykle uledsaget til og fra skole. En individuel vurdering, men ca. 12 år. 
  • Vi anbefaler, at forældrene træner med egne børn, både gå- og cykeltræning
  • Vi anbefaler, at jeres børn bruger cykelhjelm
  • Vi anbefaler, at børn så vidt muligt ankommer til skolen på cykel eller på gåben. Dette sikrer dels en tidlig træning af trafikfærdigheder hos barnet og dels et mindre trafikalt pres på skolevejen.

Husk at være bevidst om rollen som rollemodel som forældre ved, at sætte det gode eksempel: fx selv at bruge lygter, seler, cykelhjelm mv., samt efterleve reglerne for færdsel i trafikken omkring skolen.

Trafik i undervisningen

  • Som skole deltager vi i diverse nationale og kommunale sikker-trafik kampagner, og uddeler materiale vedr. dette til børn og forældre.
  • Som skole undervises der op igennem hele skoleforløbet i sikker færdsel i trafikken. Færdselslære er en del af de såkaldt timeløse fag, og indgår som en obligatorisk del af skolen undervisning. 

Eksempelvis:

  • Gåprøve i 0.-1. klasse (10-12 lektioner) (sikkertrafik.dk/gåprøven).
  • Cyklistprøve i 5.-6. klasse (10-12 lektioner) (sikkertrafik.dk/cyklistprøven).
  • Undervisning i risikofaktorer (Sikker Trafik LIVE/”360 grader”) (2-4 lektioner) i 8.-9. klasse ( sikkertrafik.dk/live og sikkertrafik.dk/360).
  • Som skole er der afsat to temadage til undervisning i trafik på alle årgange.
  • Der udarbejdes færdsels-årshjul til alle årgange.
  • Der rekrutteres elever til skolepatrulje blandt eleverne i vores 6. og 7. klasse, oplæring foregår i samarbejde med politiet, så de kan varetage opgaven med at hjælpe børn sikkert over vejen ved indkørslen til skolen.

Sidst opdateret ved skolebestyrelsesmødet d. 11. marts 2025.

Dokumenter

Trafikpolitik

Shape Created with Sketch.