På Vesterlandsskolen afdeling Fuglebjerg tilbyder vi specialklasser fra 0. til 9. klasse på niveau 1. Klassernes sammensætning kan variere fra år til år, afhængigt af elevantal og behov.
Vi tilbyder specialundervisning på niveau 1 i tre forskellige spor, som hver er målrettet forskellige elevgrupper:
H-sporet – Psykosociale og emotionelle vanskeligheder
H-sporet er for elever med psykosociale og emotionelle udfordringer, herunder f.eks. tilknytningsforstyrrelser, ADHD og andre udviklingsforstyrrelser.
Klassetrin og grupper:
- H1: Indskolingsgruppe (0.–3. klasse)
- H2: Mellemtrinsgruppe (3.–6. klasse)
- H3: Udskolingsgruppe (7.–9. klasse)
I-sporet – Autismespektrum og autismevenlig pædagogik
I-sporet er for elever med diagnoser inden for autismespektret – eller elever, der har gavn af en autismevenlig tilgang i et mere skærmet læringsmiljø.
Klassetrin og grupper:
- I1: Indskolingsgruppe (0.–3. klasse)
- I2: Mellemtrinsgruppe (3./4.–6. klasse)
- I3: Udskolingsgruppe (7.–9. klasse)
F-sporet – Indlæringsvanskeligheder
F-sporet henvender sig til elever med generelle og/eller specifikke indlæringsvanskeligheder. Der arbejdes også med afledte sproglige udfordringer.
Klassetrin og grupper:
- F2: Indskoling og mellemtrin (0.–6. klasse)
- F3: Udskoling (7.–9. klasse)