Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Specialundervisning

På Vesterlandsskolen tilbyder vi specialundervisning på niveau 1, hvor undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte elevs klassetrin, alder og udviklingsmæssige behov. Vi har fokus på at skabe et trygt og struktureret læringsmiljø, hvor eleverne trives og udvikler sig fagligt, socialt og personligt.

Undervisning

Eleverne i vores specialtilbud har behov for:

  • Undervisning i små grupper
  • Tæt kontakt og guidning fra voksne
  • En skoledag med tydelig struktur og høj grad af forudsigelighed

Undervisningen planlægges individuelt og i forhold til gruppen, og tager afsæt i elevens kompetencer og udviklingspotentiale. Vi udarbejder individuelle elevbeskrivelser, undervisningsplaner og årsplaner for hver elev.

Fokus på faglig og social udvikling

Vi lægger stor vægt på social læring, da det er vigtigt at kunne navigere i fællesskaber – uanset hvilke udfordringer man har. Vores mål er, at eleverne:

  • Udvikler deres faglige kompetencer
  • Bliver så dygtige som muligt
  • På sigt kan honorere kravene ved folkeskolens afgangsprøver

Der arbejdes målrettet med faglig progression og socialfaglige mål for det enkelte barn.

Tværfagligt samarbejde

I elevsager med særlige behov samarbejder vi tæt med relevante faggrupper i Næstved Kommune, fx:

  • Sagsbehandlere
  • Psykologer

Kompetente og engagerede medarbejdere

Alle vores specialtilbud har tilknyttet en stab af erfarne lærere og pædagoger med stærke kompetencer inden for:

  • Specialundervisning og specialpædagogik
  • Relationsarbejde
  • Tværfagligt samarbejde
  • Udvidet forældresamarbejde

Forældresamarbejde

Vi prioriterer et tæt og konstruktivt samarbejde med elevernes forældre. Dialogen tilpasses den enkelte families behov og kan foregå via:

  • Personlige møder
  • Kontaktbøger på Aula
  • Telefonsamtaler
  • SMS

Der afholdes løbende forældresamtaler og skolehjemsamtaler med både forældre og elever.

Der gennemføres endvidere løbende forældresamtaler og skolehjemsamtaler med såvel forældre som den enkelte elev

Hvis du ønsker mere information om specialundervisningen på Vesterlandsskolen, er du meget velkommen til at kontakte: Specialleder Pernille Thanning perkth@naestved.dk